
Hvad er Land Blødt?
Land Blødt er en dag, hvor vi sammen bliver nysgerrige på livet, vores tanker og den måde, vi oplever verden på.
Vi mødes i et trygt og uformelt rum, hvor der er plads til både grin, alvor, spørgsmål og de ting, vi hver især går og tumler med. Med De Tre Principper (3P) som udgangspunkt undersøger vi en anden forståelse af, hvordan vores oplevelse af livet bliver til – og hvad der sker, når vi begynder at få øje på det.
Det handler ikke om at lære endnu en metode eller finde det næste “fix”. Det handler mere om at opdage noget, der måske allerede er til stede.
En anden vej til at se livet
Vi tror ikke på, at vi skal have styr på alle vores tanker eller få livet til at se rigtigt ud, før vi kan have det godt.
3P peger på, at vores oplevelse af livet skabes indefra – gennem tanke og bevidsthed – og at der samtidig er en medfødt livskraft i os, som ikke forsvinder, bare fordi livet indimellem føles svært.
Det kan være en spændende opdagelse at få øje på, at vi ikke nødvendigvis behøver at løse, ændre eller kontrollere alt det, vi oplever.
For måske er der mere lethed tilgængelig, end vi går rundt og tror. 🌿


Hvordan foregår dagen?
Land Blødt er ikke et kursus, hvor du skal sidde og tage noter eller lære en masse teori udenad.
Vi formidler 3P gennem samtaler, eksempler fra principperne, livet og vores egne erfaringer. Vi deler, spørger, undersøger og bliver nysgerrige sammen.
Der er plads til at stille alle de spørgsmål, du har lyst til – også de kritiske. Du behøver ikke kende noget til 3P på forhånd, og du behøver heller ikke tro på noget bestemt.
Du skal bare komme, som du er, og være nysgerrig på, hvad der kunne ske, hvis du kiggede på livet fra en lidt anden vinkel. 🧡
Praktisk information om Land Blødt 🧡
Adressen er Nørskovlundvej 32, 8620 Kjellerup – i Nørskovlund lidt udenfor Silkeborg.
Vi har 5 timer sammen, hvor vi får lov til at gå på opdagelse i De Tre Principper og den forståelse, der ligger bag.
- Vi tager os god tid til samtaler, nysgerrighed, refleksion og små pauser undervejs. Og selvfølgelig skal der også være tid til at fylde lidt ny energi på med noget godt at spise og drikke.
Hvor mange deltager?
Vi holder Land Blødt i en lille gruppe på allerhøjest 10, så der er plads til nærvær, spørgsmål og gode samtaler.
Skal jeg vide noget om 3P på forhånd?
Nej. Du behøver hverken kende 3P eller have læst noget om De Tre Principper på forhånd. Du skal bare komme med et åbent og nysgerrigt sind.
Hvad skal jeg have med?
Kom som du er og tag gerne noget behageligt tøj på. Resten sørger vi for.
Pris: 500Kr
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os. 🧡
Tilmelding sker via Sofies booking under Events :



