Hvad er De tre Principper (3P)?
De Tre Principper (3P) er en enkel forståelse af, hvordan vores oplevelse af livet bliver skabt. Den peger på, at vi alle oplever livet indefra og ud – gennem vores tanker i nuet – og ikke direkte ud fra det, der sker omkring os.
Når vi får øje på det, opdager mange, at de ikke behøver tro på eller følge alle deres tanker. Det giver ofte mere ro, klarhed og overskud helt naturligt.
Hvorfor virker det?
De Tre Principper handler ikke om teknikker eller øvelser. Det handler om en ny forståelse af, hvordan sindet fungerer. Når vi ser det mere klart, falder vi ofte mindre ind i bekymringer, overtænkning og indre kamp. Kroppen får mulighed for at slappe af, og vi får lettere adgang til den ro og balance, som allerede findes i os.
Det er ikke noget, der skal læres udenad – men noget, der kan opdages.
Hvor krop og forståelse mødes
Jeg elsker mit arbejde som zoneterapeut, og jeg elsker kombinationen af zoneterapi og forståelsen bag De Tre Principper. For mig er de to en helt naturlig forlængelse af hinanden.
Jeg arbejder med zoneterapiens teorier og den erfaring, jeg gennem årene har gjort mig i klinikken. Samtidig oplever jeg, at forståelsen af De Tre Principper giver noget helt særligt til behandlingen. Ikke fordi vi skal tale en masse om livet, men netop fordi vi ofte ikke behøver det.
Som udgangspunkt spørger jeg ikke ind til lange sygdomshistorier, svære oplevelser eller traumer fra fortiden. Ikke fordi de ikke er betydningsfulde, men fordi jeg ikke oplever, at kroppen behøver at genfortælle alt det, den allerede kender, for at kunne have glæde af zoneterapien. Hos mig må du gerne komme præcis, som du er.
Under fødderne findes tusindvis af nerveender. Gennem tryk og massage stimuleres kroppen, og mange oplever en dyb følelse af velvære og afslapning. Kroppen får mulighed for at falde til ro, og nervesystemet kan skifte gear. Det er ofte her, jeg ser noget særligt ske. Ikke fordi jeg gør noget magisk, men fordi kroppen får lov til at gøre det, den allerede er skabt til.
Mange af behandlingerne i min klinik foregår næsten i stilhed. Ikke fordi det skal være sådan, men fordi stilheden kan være en gave i sig selv. Vi lever i en verden med konstant støj, information og samtaler. Nogle gange er det største, vi kan give os selv, en time uden at skulle forklare, analysere eller forholde os til noget som helst. Andre har brug for at vende stort og småt, og der er selvfølgelig også plads til det.
Jeg bliver igen og igen nysgerrig på sammenhængen mellem vores tanker og den måde, vi oplever kroppen på. Ikke fordi alle smerter er skabt af tanker – det er de ikke – men fordi vores tanker kan påvirke, hvordan vi oplever det, vi går igennem.
Hvorfor oplever nogle mennesker eksempelvis, at hofter, knæ eller ryg gør ondt i hverdagen, men pludselig fylder langt mindre på ferien? Hvordan kan man gå lange ture i bjergene uden de sædvanlige smerter, som ellers viser sig derhjemme? Jeg synes, det er et fascinerende spørgsmål.
Måske handler en del af vores lidelse ikke kun om kroppen, men også om alt det, vi kommer til at lægge ovenpå. Bekymringerne. Irritationerne. Overtænkningen. Tankerne om arbejdet, familien eller alt det, vi ikke føler, vi slår til i. Uden at ville det kan vi komme til at leve mere i tankerne om livet end i selve livet.
Det er helt menneskeligt. Livet går op og ned. Ligesom et hjerteslag har sine udsving, har vores sind det også. Der vil altid komme tanker, der ikke føles rare. Det afgørende er ikke, at de forsvinder, men at vi opdager, at de ikke nødvendigvis fortæller sandheden om vores liv. Vi behøver ikke regne alting ud eller finde løsninger på alt med det samme.
Ofte kommer de bedste idéer, når vi holder op med at lede efter dem.
Når vi opdager, at vores oplevelse af livet bliver skabt indefra og ud gennem de tanker, vi har i øjeblikket, opstår der ofte en ny lethed. Ikke fordi livet bliver perfekt, men fordi vi begynder at stole mere på, at roen allerede findes i os.
Derfor holder jeg særligt meget af at arbejde med mennesker, som oplever stress, tankemylder, uro, søvnproblemer eller en følelse af konstant at være "på". Ikke fordi jeg kan fjerne deres problemer, men fordi jeg igen og igen oplever, hvor meget der kan ske, når kroppen får lov til at slappe af, og tankerne får lov til at falde lidt til ro.
For mig er zoneterapi og De Tre Principper et vidunderligt makkerpar. Den ene inviterer kroppen til ro. Den anden minder os om, at vi måske er tættere på den ro, end vi tror.
Det er derfor, jeg elsker at være 3P-zoneterapeut.
Smerte og lidelse er ikke altid det samme
Jeg er blevet mere og mere nysgerrig på sammenhængen mellem kroppen og vores oplevelse af livet.
For selvfølgelig findes der smerter. Fysiske smerter. Sygdom. Ubehag. Det er en del af det at være menneske.
Men nogle gange oplever jeg også, at der kommer noget oveni smerterne. Bekymringen om smerterne. Frygten for om de bliver værre. Tankerne om hvad de betyder.
Og pludselig bærer vi både på smerterne og på alle tankerne om smerterne.
I forståelsen bag De Tre Principper taler man nogle gange om forskellen på smerte og lidelse. Ikke fordi smerter skal ignoreres, men fordi vores tanker kan komme til at lægge et ekstra lag ovenpå det, vi allerede mærker.
Jeg møder mennesker, som efter en behandling fortæller, at smerterne måske ikke er forsvundet helt, men at de opleves anderledes. Der er kommet mere plads omkring dem. Mere ro.
Det synes jeg er interessant.
For måske handler velvære ikke altid om at få noget til at forsvinde.
Måske handler det nogle gange om at få mere fred med det, der er.
To steder i livet
Der er dage, hvor vi er til stede i livet.
Og så er der dage, hvor vi mest er til stede i tankerne om livet.
De fleste af os kender det.
Vi sidder ved middagsbordet og tænker på morgendagen. Vi går en tur og tænker på det, der skete i sidste uge. Vi ligger i sengen og forsøger at løse problemer, som endnu ikke findes.
Det er helt menneskeligt.
Men det er også ofte her, vi mister kontakten til den ro, vi leder efter.
Mange af de mennesker, jeg møder, fortæller om tankemylder, uro og følelsen af aldrig helt at kunne slappe af. Ikke fordi deres liv nødvendigvis er særligt belastende, men fordi hovedet aldrig rigtig holder fri.
Noget af det smukkeste ved både stilheden, zoneterapien og de samtaler vi har i klinikken er, at der nogle gange opstår små øjeblikke uden så mange tanker.
Og i de øjeblikke opdager vi ofte noget vigtigt.
At ro ikke er noget, vi skal skabe.
Den er allerede der, når tankerne fylder lidt mindre.
Når vi stopper med at lede efter svar
Jeg tror, mange af os har lært, at hvis vi bare tænker lidt mere over tingene, så finder vi løsningen.
Så vi analyserer. Overvejer. Vender og drejer.
Men min erfaring er ofte den modsatte.
De bedste indsigter kommer sjældent, når vi leder efter dem.
De kommer, når vi slipper lidt.
Når vi går en tur. Sidder stille. Får en behandling. Eller pludselig opdager, at vi ikke længere er optaget af problemet.
Jeg ser det ofte i klinikken.
En kvinde kommer med uro, tankemylder eller følelsen af at sidde fast. Vi taler lidt. Hun får zoneterapi. Kroppen falder til ro.
Og pludselig dukker der en ny tanke op.
Ikke fordi vi ledte efter den.
Men fordi der blev plads til den.
For mig er det noget af det mest fascinerende ved mennesket.
At klarhed, ro og nye perspektiver ofte kommer af sig selv, når vi holder op med at jagte dem.
Nogle gange skal vi ikke finde flere svar.
Vi skal bare give os selv lidt mere plads.
Når tankerne larmer mere end livet
Der findes dage, hvor det næsten føles som om, vi lever mere i vores tanker end i vores liv. Kroppen er på arbejde, vi laver aftensmad, henter børn eller svarer på mails – men indeni foregår der en helt anden samtale. En samtale fyldt med bekymringer, analyser og forestillinger om alt det, der kan gå galt.
Jeg oplever ofte, at mennesker kommer i klinikken med en følelse af uro, stress eller overbelastning. Ikke nødvendigvis fordi der er noget galt i deres liv, men fordi deres tanker har fået lov til at fylde så meget, at de næsten overdøver livet selv.
Det interessante er, at ro sjældent opstår ved at tænke sig til den. Tværtimod.
Når vi får øje på, at tanker kommer og går af sig selv, og at vi ikke behøver følge hver eneste af dem, sker der ofte noget. Kroppen slapper af. Skuldrene sænker sig. Og vi opdager måske, at livet faktisk er mindre kompliceret, end det så ud til for fem minutter siden.
En kvinde sagde engang til mig efter en behandling:
"Problemerne var der stadig, da jeg gik herfra. Men de fyldte ikke på samme måde længere."
Det synes jeg beskriver noget vigtigt.
Ro handler ikke altid om at ændre livet. Nogle gange handler det om at opdage, at vi allerede er mere okay, end vi troede.
